Køkken - Runes Mad

Marcipantærte med glaseret pære og flødeskum

(kommentarer: 0)

Bund:

300 g. mel
150 g. smør
100 g. flormelis 
1 æg
½ stang vanilje

Fyld:

300 g. marcipan
200 g. rørsukker
125 g. smør
3 æg

Pære:

½ lille pære pr. person
½ appelsin pr. person
Ca. ½ - 1 spsk. Rørsukker Pr. Person
2 laurbærblade pr. 10 personer
½ l. fløde

Start med at lave bunden, alle råvarerne æltes sammen, med hænderne, stilles koldt i ½- 1 time.

Imens laves fyldet, der må ikke æltes for meget - massen skiller, hvis den bliver for varm, ælt med hænderne, marcipan og sukker æltes ensartet, tilsæt smørret, i små tern, herefter æggene, et ad gangen.

Sæt til side.

Dejen til bunden presses ud i stor tærte form, så det står 1½-2 cm. op ad kanten, marcipan massen fyldes i, og hele herligheden bages ved 170 grader, til gylden og gennembagt, ca. 30-35 min.

Pres appelsinerne, sigt saften, og sæt pære, appelsinsaft, sukker og laurbærblade over i gryde, kog ind til det halve, smag til hvis det er for sødt/surt, med sukker eller appelsinsaft/citronsaft.

Skræl pærerne og del dem i halve/kvarte, alt efter størrelse, og lad dem simre i appelsin siruppen.

Når pærerne er møre, men stadigvæk har bid, tages de op, og appelsinlagen koges evt. mere ind, og smages til.

Pærerne tilsættes lagen og det hele afkøles .

Fløden piskes til meget blødt skum, skal kunne løbe af skeen...

Tilbage